5 fantastiske mobilapps til bilentusiaster

Har du en iPhone eller iPad, kan du downloade en masse smarte apps, som gør livet lettere som bilejer. Du kan fx hente appen “Easypark”, som er en app, hvor du kan betale for parkering. En af de smarte ting ved denne app, er at du kan forlænge din parkeringstid, hvis du ikke kan nå tilbage til din bil, før din tidligere tid er udløbet – dette kan virkelig spare dig for mange ærgerlige parkeringsbøder. Derudover kan du, hvis du har købt for meget parkeringstid, stoppe din tid. Du betaler kun for den tid, du rent faktisk bruger.

shutterstock_112417061Pas på din bil

En af de apps, som hjælper dig til at passe på din bil, er appen “Auto Care Free”, som kan fås til både iPhone og iPad. Her kan du oprette din bil, og indtaste forskellige detaljer om den. Når du har gjort dette, vil du blive mindet om, hvornår det er tid til at skifte olie og når din bil skal til service. En anden smart app er “FDM Benzinpriser”. Her kan du tjekke de forskellige benzinpriser, så du altid kan finde den billigste. Her er der virkelig mange penge at spare, og det kræver ikke meget arbejde.

Hav styr på bilen

Hvis du er glemsom, og nogle gange glemmer, hvor du har parkeret din bil, så kan du altid finde den med appen “Find min bil”. Udover at kunne se, hvor din bil holder parkeret, så laver den også den hurtigste rute, og skriver hvor lang tid, det tager at gå hen til den. Har du tegnet en kaskoforsikring på din bil, så kan du nu let anmelde skader via appen “Rødt kort”, som virker både her i landet, men også i andre lande. Skal du anmelde en skade, følger du bare de simple trin i appen.